AWA Denmark invites you to a seminar on Design Registration on December 11 in Copenhagen (Event in Danish)

AWA Denmark, Strandgade 56, 1401 København K,

Designregistrering - en værdifuld eneret i kampen mod produktefterligninger

• Har I en strategi for beskyttelse af jeres produkter?

• Hvad kan man forhindre med en designregistrering?

• Er det relevant for jeres virksomhed at supplere IP-rettighedsporteføljen med designrettigheder?

På AWAs morgenseminar sætter vi fokus på værdien af designbeskyttelse i kampen mod produktefterligninger. I har måske allerede en strategi for beskyttelse af jeres nye produkter ved designregistrering, men det er faktisk vores erfaring, at de fleste virksomheder kunne have gavn af at benytte denne beskyttelsesform i et langt større omfang. Vi giver jer en intro til designsystemet i EU og en praktisk orientering om jeres muligheder for beskyttelse. Designregistreringer kan give jer store fordele over for en krænker i en efterligningssituation. Vi vil komme ind på konkrete eksempler fra retspraksis, hvor designregistrering har haft afgørende betydning for udfaldet. I vil forhåbentlig gå hjem med større indsigt i værdien af designbeskyttelse - og af mulighederne i forhold til at imødegå produktefterligninger. Hos AWA mener vi, at det er vigtigt at tænke designbeskyttelse ind i IP-strategien, og vi glæder os til at kunne dele vores erfaring og specialistviden med jer.

Dato: 11. december 2018
Tid: Kl. 8:30 – 10:00
Sted: AWA Denmark A/S, Strandgade 56, 1401 København K

Tilmelding her.

Evt. Spørgsmål til arrangementet kan sendes til Jytte Prieem Balle (jytte.prieem.balle@awa.com).