Graduate Programme – FAQ

Hvad laver en patentrådgiver?

To whom is the graduate programme directed?

Hvordan er traineeprogrammet opbygget?

Hvad sker der efter traineeprogrammet?

Hvad laver en patentrådgiver?

Grundlæggende består arbejdet som patentrådgiver i at servicere vores kunder som strategisk rådgiver inden for Intellectual Property. Man skal også indlevere og sagsbehandle patentansøgninger samt oversætte teknisk dokumentation.

Teknologi, IP-jura og sprog er alle elementer i en patentrådgivers dagligdag. For at sikre kunderne service af høj kvalitet på alle områder og til enhver tid skal en patentrådgiver derfor løbende holde sig opdateret og udvikle et bredt spektrum af faglige kompetencer.

Som patentrådgiver bliver du også bekendt med den nyeste teknologiske udvikling, længe før produkterne kommer på markedet. Daglig kontakt med specialister inden for jura og sprog giver dit arbejde en ekstra dimension.

Up

Hvem henvender traineeprogrammet sig til?

Traineeprogrammet er rettet mod ingeniører (eller personer med tilsvarende kvalifikationer) samt ph.d.er i tekniske discipliner, primært inden for elektroteknik, computerteknologi, bioteknologi, kemiteknik, maskinteknik, anlæg, teknisk fysik og industriøkonomi.

Up

Hvordan er traineeprogrammet opbygget?

Under dit forløb i traineeprogrammet kommer du til at arbejde både alene og i grupper og skiftevis med teori og praksis. Du får fra begyndelsen base i det område, hvor dit fremtidige kontor ligger. Behovet for nye patentrådgivere på de forskellige kontorer varierer fra år til år.

Den teoretiske del af programmet indeholder længere sammenhængende studieperioder. Uddannelsesdelen finder primært sted i Malmø, Göteborg, Stockholm og København. Den indeholder en introduktion til de basale principper for IP-rettigheder med en grundigere vejledning i IP-jura. Du får desuden undervisning i, hvordan man skriver patentansøgninger og oversætter patentdokumentation.

Interne medarbejdere står for det meste af undervisningen, og målet er, at vores nye patentrådgivere kommer til at kende så mange som muligt fra de forskellige AWA-kontorer.

Ud over at levere den strategiske og taktiske viden, der kræves for at blive en succesfuld patentrådgiver, omfatter programmet også undervisning i konsulentens rolle og vejledning i virksomhedsøkonomi og ledelse.

Up

Hvad sker der efter traineeprogrammet?

Når du har gennemført traineeprogrammet, bliver du ansat som patentrådgiver på et af vores kontorer.

I løbet af de første år hos os får du mulighed for at udvikle dine kompetencer til at dække alle aspekter af Intellectual Property med hensyn til patenter, varemærker, registrerede design og ophavsret. Det langsigtede mål er, at du bliver kvalificeret som European Patent Attorney, hvilket giver dig ret til at repræsentere AWA:s kunder ved den europæiske patentmyndighed (European Patent Office (EPO)) i München.

Som patentrådgiver hos os kommer du til at samarbejde med succesfulde virksomheder – både store og små – og med opfindere, forskere og iværksættere inden for IT, telekommunikation, life science m.m. Det giver dig mulighed for at opbygge detaljeret viden om en række forskellige områder inden for erhverv og teknologi, så du efter nogle år har udviklet unikke IP-kompetencer.

Up